May 22, 2013 Register Login
 
 WorkshopsI am Woman   
en-USda-DK
I am Woman Minimize

I am Woman

"I'm very definately a woman, and I enjoy it” 
(Marilyn Monroe)

Mie Moltke og Camilla Steen Larsen er gået sammen i deres passion for det at være kvinde.Med mange års erfaring inden for krop og bevægelse har de udviklet ’I am Woman’

Et kursusforløb målrettet dig som kvinde, der er nysgerrig på:
• at udvikle dig
• at blive inspireret
• at nyde
• at gøre noget godt for dig selv
• at mærke du kommer tættere på DIG!

Hvad er ’I am Woman’?
’I am Woman’ tager udgangspunkt i krop og bevægelse. Endvidere vil der indgå teori til større forståelse af dig, din krop, dine tanker, dine følelser og deres sammenhæng.
Mange af os bruger idag størstedelen af vores tid i hovedet. Vi fjernes fra vores egentlige kvindelige natur, som ligger i kroppen, og udnytter langt fra vores fulde kvindelige potentiale.
’I am Woman’ udspringer i mødet mellem Nia og FeminineFlow. Kurset kombinerer disse to former, og intensiverer dem målrettet til at udvikle og styrke din kvindelige kernekraft.
Yderligere ligger det unikke i mødet mellem Mie og Camilla, der med hver deres baggrund vil skabe et særligt rum og åbne for en ny måde at arbejde med sig selv på – dette selvfølgelig samtidigt med, at vi har det sjovt, udfordres og livsbekræftes.

’I am Woman’ forløbet:
Forløbet er bygget op over 4 moduler af hver tre timer.
Hvert modul har et tema, som vi retter fokus mod gennem både dans/bevægelse og teori.
Modulerne indeholder følgende temaer:

1. modul: Hvem sagde Nydelse (Bækkenet)
2. modul: At turde åbne sig (Brystkassen)
3. modul: Min indre kraft – kom frit frem (Hjertet)
4. modul: Alle de tanker- hvem er det der taler? (Hoved og halsen)

Hvad kan jeg forvente?
’I am Woman’ er et fri-rum.
Væk fra hovedet og ned i kroppen - tør du stole på din indre stemme?
Du kan forvente:
• at mærke din krop på en ny måde
• at stresse af og overgive dig
• at få værktøjer til at forblive lige dér
• at danse uden nogen dømmer- fra magtkamp til sjæledans
• at få inspiration til at sprudle endnu mere som kvinde
• at få større forståelse for kroppen og dens betydning
• at du som kvinde tør være mere kvinde!!

Vores vision:

At skabe samspil mellem krop og sind og komme tættere på den kvindelig kerne.
At kende til hemmeligheden og forskellen mellem det maskuline og feminine- sandheden om universets to fundamentale dynamikker.
At du møder andre kvinder, der ligesom dig selv, vil være bedre til at blive i kroppen- til mere nydelse for dig og dem omkring dig.

Om Mie og Camilla:

Camilla Steen Larsen har mere end 20 års erfaring i undervisning i dans og bevæglse.
Hun drog i 2006 til USA og tog det første af fem bælter i Nia. Hun er uddannet i QiGong, Biyun metoden, og vidste da hun mødte Nia, at den gyldne middelvej mellem det hårde og det bløde var fundet.
Idag er hun Nia Black Belt Teacher og Lifestyle Wellbeing Educator og indehaver af Danmarks første Nia studie, StudioNiaCph på Frederiksberg.
Hun afholder workshops i Danmark samt i hele Europa og senest har hun lanceret sin egen trænings-tøj kollektion Dans!Wear.

Nia - en fusion af det bløde og ekspressive fra dansen, poweren og det kraftfulde fra kampsporten samt det indadrettede fokus fra yoga og andre teknikker, der fremmer kropsbevidstheden.
Grundprincippet er Joy Of Movement.
For at læse mere om Nia og Camilla www.studionia.dk

Mie Moltke har danset på eliteplan i 15 år og års undervisningserfaring indenfor mange forskellige danseformer. Hun har gennem de sidste 5 år arbejdet intenst med koblingen mellem bevægelse og personlig udvikling.
Mie har gennem dette arbejde udviklet konceptet FeminineFlow, som hun idag underviser - og holder workshops i. Derudover er hun uddannet folkeskolelærer, Groove Facilitator og er stud. parterapeut.
Mie åbnede i august 2011 sit eget kursussted, Soulhouse på Nørrebro.

FeminineFlow – FF er en kombination af mange forskellige stilarter - Afrikansk dans, mavedans, latin, Groove, centertræning, meditation, vejrtrækning mm. FeminineFlow er et koncept til fysisk at arbejde med sin indre kvindelige kerne.
For at læse mere om FeminineFlow og Mie www.soulhouse.dk

Praktisk info:

Fortsætter hold- opstart i Maj

'I am Woman' Fortsat ( For deltagere fra Hold 1 & 2 )
Torsdage á 3 timer:
Pris: 2200,- pr. person
Sted: StudioNia, Suomisvej 2, 1927 Frederiksberg

Modul 1: 02/05-2013 kl. 18.30 – 21.30
Modul 2: 30/05-2013
kl. 18.30 – 21.30
Modul 3: 13/06-2013 kl. 18.30 – 21.30
Modul 4: 27/06-2013 kl. 18.30 – 21.30
______________________________________

NYT HOLD OPSTART SEPTEMBER

’I am Woman’ Hold 3 Efterår 2013:
Søndage á 4 timer

Pris: 2600,- pr. person
Sted: Soulhouse, Hørsholmsgade 20 3. sal, 2200 Kbh N

Modul 1: 29/09-2013 kl. 10.00 – 14.00
Modul 2: 27/10-2013
kl. 10.00 – 14.00
Modul 3: 24/11-2013 kl. 10.00 – 14.00
Modul 4: 15/12-2013 kl. 10.00 – 14.00

Tilmelding:
mie@soulhouse.dk eller csl@studionia.dk
(du vil modtage en bekræftelsesmail samt betalingsinfo)

 
 Copyright 2010 by Studio Nia, Camilla Steen Larsen   Terms Of Use  Privacy Statement